mandag, april 27, 2009

Lang rejsedag..........
Flyveturen mod nordvest forløb helt efter planen og vi ankom til Narsasuaq inden middag lokal tid.
Herfra var det meningen at nogle skulle videre med helikopter, mens vi andre skulle med skib. Dårligt vejr med sne og blæst i Grønnedal betød aflysning af helikopteren, og dermed var der sejlads for alle.

Efter at have fået gods ombord afgik "Ejnar Mikkelsen" først på eftermiddagen.
Mens de fleste opholdt sig nede i de forskellige opholdsrum, var vi et par stykker der nærmest havde taget fast ophold i "Wheelhouse", da der ville være dagslys på en stor del af turen, og tiden kunne gå med at følge sejladsen.
Det blev en meget varieret tur, der for det meste gik indenskærs og i fjorde. Den første del gik gennem Erikfjords halvmeter tykke fjordis (Se klip : HER), senere gennem åbent vand, mellem isbjerge og smalle klippefyldte passager; ud over den åbne Kobbermine Bugt, hvor bølgerne gik noget højere og gav en frisk gyngetur.
Tæt ved midnat nåede vi Grønnedal. Noget mat, kunne man finde køjen til en tid, der svarede til dansk morgen...........