fredag, januar 16, 2009

Igen er Kugnait kommet i focus :)
For et par dage har jeg skiftet arbejdsplads, da der skal tømmes et par rum mere, før jeg kan fortsætte med at male i vores bygning.
Derfor er jeg rykket ud i boligområdet "Halvtolv", en lille samling af enfamilies træhuse, der ligger med den fineste udsigt over fjorden.
Her skal et hus have en let overhaling, inden en ny familie flytter ind. Da de først forventes ankomme til marts, har jeg god tid til at få det ordnet, og kan bruge huset til "fyld" i arbejdsplanen, hvis jeg går i stå andre steder.
Det smukke morgenbillede af Kugnait, er taget lige omkring kl. 9, hvor toppen farvedes helt rødviolet af en sløret morgensol. Det blev iøvrigt det nærmeste vi kom en solskinsdag, for kort tid efter blev det gråt og overskyet ligesom i går.

Med arbejdet rykket ud til Halvtolv, blev der også mulighed for at få cyklet lidt frem og tilbage i forbindelse med pauserne, og det er ganske rart lige at få lidt luft i løbet af dagen :)
Med det nuværende underlag på vejbanerne af fastkørt sne og is, viste vinterdæk med metalpigge til cykler faktisk sig som en rigtig nyttig opfindelse :)
Piggene bed sig godt fast og jeg kunne både køre og bremse på de glatte flader, uden at miste magten over den vilde jernhest ;)

I forgrunden; mit nye "anlæg" :)
I meget lang tid har jeg hørt radio på en gammel udtjent clockradio, og de fleste ved nok at lyden på sådan en er meget ringe. Samtidig havde den en elendig modtager med en tynd ledning som antenne, der ofte gav en endnu ringere lydkvalitet med støj og sus, afhængig af hvor den kunne anbringes.
Derfor var det en sand fornøjelse, da jeg forleden arvede denne Hitachi 3D Super Woofer, af en kollega :)
En god og stabil modtager, samt masser af lyd! En god ting, når man går alene i et hus og musikken er god.