Hermed er det også slut med den fine og næsten uhindrede udsigt over fjorden og til Kugnait i denne omgang.
Til ære for mig, måske;) blev det fejret med endnu en flot solopgang, hvor toppen kl. 9.00 blev farvet let violet. Som altid, blev øjeblikket skyllet ned med en kop kaffe, inden der blev malet videre :)
En ansat i kommunen kunne fortælle, at alt er klar til at køre, men at teknikkerne, som et led i arbejdet, skal herop igen for at indjustere styringerne i anlæggene. Denne del af arbejdet kan naturligvis først gøres når solen skinner nogle timer i løbet af dagen.
Jeg må indrømme, at jeg troede de var i drift allerede, men som altid når der er elektronik indblandet, er det jo sjældent; "Bare lige" ;)
Det bliver interessant at høre hvilken effekt solvarmen har på forbruget, når vi kommer længere hen på året.
Center for Arktisk Teknologi beskriver på en let forståelig måde om vilkårene for udnyttelse af solenergi i Grønland : HER