torsdag, december 11, 2008

Stadig snevejr......Og bilerne fryser ;)
Der er stadig knuder i flytrafikken. Danmarksmaskinen har endelig været i Narsarsuaq og er vendt tilbage til København; men rutehelikopteren hertil er igen aflyst på grund af vejret. Søværnet vil prøve at få en af deres Lynx heloer afsted med juleposten i morgen.
Vores elektrikker må vente med at komme hjem; han må istedet følges med os andre på milflighten, der afvikles på mandag.
Hvis vejret altså tillader det......... ;)

Efter dobbelthuset er blevet afleveret, er jeg overgået til andre opgaver. Nu handler det om istandsættelsen af vore egne rum.
Udover i dag og de næste par dage, er det planen at få arbejdet klaret i januar og februar, for her er de fleste rum tomme.
I forbindelse med vores lille lukaf, er der et lille toilet og brusebad. Her er alt inventar udskiftet og nu er jeg begyndt på malearbejdet af de nye kobberrør samt loft og vægge.

Skrabekalenderen er min egen lille julefornøjelse.
Den er kommet med op for at underholde lidt om morgenen, mens havregrynene blive spist. Jeg gider normalt ikke spille, men denne julekalender synes jeg er en meget sjov idé; derfor køber jeg en hvert år.
Og skulle der blive gevinst, gør det bestemt ikke noget.......... :)