onsdag, december 03, 2008

Som jeg også skrev sidste år på denne blog (Se indlægget : HER ), bliver julen bestemt ikke overpyntet her i Grønnedal.
Kun to tegn på julen har jeg bemærket.
En julestjerne, anbragt ovenpå en olietank ved Havnebakken og dette ensomme juletræ ved kommunebyggeriet er de eneste synlige tegn.
For at det ikke skal blive taget af vinden, er juletræsfoden sikret godt med klippestykker.
Der er lidt stille i vores barak, da de fleste er rejst hjem efter en lang sæson. Om sommeren er vi oppe på 10 - 12 mand, men nu er vi kun fire og på tirsdag; tre. Meget stille, men hyggeligt alligevel.
Allerede nu er alle de forladte værelser ved at blive tømt for møbler og de gamle tæpper; de skal gøres klar til at blive sat istand i januar måned. Her vil der blive malet og lagt nye gulvtæpper,mens nye møbler er på vej. De tilhørende baderum har allerede fået ny sanitet, men også her skal der males.