De er fyldt med klippestykker og har et langt jernrør stikkende et par meter op. De er anbragt på brønddæksler, ved vejsving og mange andre steder.
Men det vigtigste formål er nok, at de store snerydningsmaskiner har markeringer at køre efter når sneen ligger i store driver, og hermed kan undgå ødelæggelser med det tunge udstyr, når vejene skal gøres farbare igen.
Det er nu også ganske omskifteligt for tiden. Gennem natten har vi haft en lille sydost og meget af sneen var blevet vasket væk af regnvejr. Det gik senere på dagen over i slud og sne; nu til aften er det frostvejr og snedækket igen.
Det meste af den grønlandske vestkyst har været plaget af dårligt vejr og det har påvirket dagens flyvninger. Selv lufthavnen i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) har måtte aflyse flyvninger på grund af kraftig vind. Det er ellers Grønlands mest vejrstabile lufthavn, og har kun meget sjældent lukket på grund af vejret.
Lokalt har vi en lille rutehelo der tager til Narsarsuaq om tirsdagen. Den flyvning var også aflyst og forsøges afviklet i morgen formiddag. Så skulle den gerne kunne nå ned med passagerere til den ugentlige danmarksmaskine.
Vi har haft en elektrikker på job her en uges tid og han vil meget gerne hjem; han krydser helt sikkert fingre for at vejret arter sig i morgen.
God hjemrejse, T ;)