Så lykkedes det omsider at nå frem med posten. Ved samme lejlighed fik en teknikker, der har arbejdet på vores satellit tv et lift ud af dalen. Siden jeg kom op den første december, har der været arbejdet på at få installeret nye tv kanaler. Det har givet lidt mere tv at zappe rundt på, men den største gevinst har for mig været musikkanalen VH1.
Skiene blev vraget til fordel for cyklen. Vejen til bruddet i Ivittuut er blevet ryddet og var stort set god og fast at køre på.
Jeg valgte at køre ud til Det Norske Lysthus, der ligger lige ved kirkegården og i spøgelses byens udkant. Jeg gik lige indenfor og så til nogle håndmalede ordsprog på nogle loftbjælker, som Tina har fået fornøjelsen af at skulle lave noget konserveringsarbejde på til sommer. Enkelte er meget tydelige, mens andre er næsten væk.
Jeg havde fornøjelsen at male det udvendig i sommeren 04; nu kan hun hygge sig med detaljerne indendørs :)