Allerede i går kunne man se det var på vej. Langsomt men sikkert.
Det meste af dagen har det sneet, men det er tøsne, så det bliver vist vinter på lånt tid i denne omgang. Men det varer jo sikkert ikke længe før det bliver liggende.
Mens ungerne har hygget sig på bobslæderne med vildt ræs ned af vejene, har hundelufterne gået som ensomme spøgelsesagtige skygger ved vejene og langs fjorden.