torsdag, oktober 23, 2008

Til aften kunne man omsider gøre klar til at sætte den første solfanger op ved kommunebygningen.
Anlægget her, bliver det største af de tre, og kommer til at bestå af seks elementer som bliver forbundet med centralvarmeanlægget i kælderen.
Det er en kold tjans for folkene at gå ude og arbejde, men det er bedre en stormvejr og sne, for det ville have sat projektet helt i stå. Men under alle omstændigheder er det lige lovlig sent på året at gå i gang med anlægsopgaver, skulle man mene ;)

At det har været koldt gennem længere tid, kan blandt andet ses i Bryggerens Elv, der er ved at fryse godt til. Dagligt bliver islægget tykkere og tykkere omkring stenene, men ikke mere end vandet (Der i øvrigt løber hele året) finder vej ud og ind mellem de tykke lag is.
Kommer der en periode med tøvejr og store vandmængder kan isen forsvinde igen på ganske kort tid.