mandag, oktober 06, 2008

I den tid jeg har været tilknyttet Grønnedal, er der hvert år skudt en ny bygning op.
Dette dobbelthus er seneste og igangværende byggeri, og ligesom alt andet her, bliver det opført i træ. Det er placeret mellem kommunebygningen og Halvtolv husene.
Den ene bolig er nu så langt fremme, at malerarbejdet skal til at begynde. Alle indvendige flader er beklædt med gipsplader, og jeg fik spartlet første gang i dag.
På loftet er opsat små loftplader med synlig not, hvor der blot skal spartles skruehuller og males to gange, mens væggene udover spartlingen også skal beklædes med glasvæv og have en gang vævfylder og to gange slutmaling.
Den kommende sommer skal der bygges terrasser og huset skal males udvendig.