lørdag, oktober 11, 2008

Blændene vejr.
En kold vind fra nordvest, men masser af sol.
Da sneen er tyndet kraftigt ud, også i højden, var det ikke noget problem at komme omkring. En tur på fjeldryggene i Grønnedalen til en top i 530 meters højde, hvorfra der er en flot udsigt mod Laksefjeld og Langesø, blev valget. Herefter rundt på fjeldet i højden. Fotos : HER
Også to geocaches blev lagt ud, dels i varden på fjeldtoppen, men også på et fremspring med en fin udsigt over Laksebunden.
Undervejs mødte jeg en del ryper. En meget smuk fugl der er meget populær blandt jægerne.

Bestanden af moskusokser fylder efterhånden godt ude i fjeldet.
Og ser man ikke lige okserne selv, er der mange tegn på de er der. I pilekrat er der nedtrådte grene og særligt ved de snævre passager i fjeldet har de lavet veksler.
På vej ned fra fjeldet kom jeg forbi denne tykke uldtot, men det er i foråret, hvor de smider vinterpelsen, der hænger rigtig meget uld rundt omkring.