Et helt fantastisk vejr, blev det :)
Bidende koldt og frost fra morgenen, men da solen endelig kom fri af Rypefjeldet ved 11-tiden, fik solen hurtigt magt og med helt vindstille, blev det dejligt lunt :)

Tur til Lakseelven blev valget for dagens tur, for den er let gået ovenpå en lang og travl arbejdsuge.
Isbjerget ligger stadig, hvor det har været siden jeg kom 8 september. Min formodning om at vind og vejr hurtigt ville sende det ud af fjorden viste sig ikke at holde stik ;)
Det sidder åbenbart tungt og godt hvor det er, på trods af utallige påvirkninger af blæst og tidevand.
Flot er det, og det forandrer sig hver gang man kommer forbi.

I den inderste del af Laksebunden er vandet så stille, at der hurtigt dannes islæg i frostvejr.
Fra den inderste pynt var der fast nyis. Her fulgte jeg også vandet resten af vejen ind til Lakseelven. Undervejs lød der en konstant knirken og knagen, suppleret med en klirrende lyd ligesom glas der knækker.
Det kom fra bredzonen, hvor der på grund af den faldene vandstand (Tidevandet), blev efterladt is på sten og klipper, der brækkede over ved belastningen af sin egen vægt.

Turen gik langs elven med et fint kig til ørrederne der stod tæt i de dybe huller.
Mens moskusokserne nærmest fylder hele Grønnedalen, gik det noget nemmere med at komme rundt i denne dal hvor Lakseelven løber. Jeg så to store flokke, men de opholdt sig et stykke oppe på fjeldsiderne og gjorde turen dejlig ubesværet.
En smuk tur, hvor de vinterbrune fjeldsider stod flot i den skarpe oktobersol.

På tilbagevejen fulgte jeg kysten, hvor den laveste vandstand nu var nået.
Med det vinterklare vand, var der flere meters sigt. Det blev en rigtig spændene tur, hvor der var et flot kig ned til de hundredevis af søpindsvin og enkelte søstjerner der holdt til på klipperne på de øverste solrige meter i vandlaget.
Det kunne have været spændene at gå en tur fiskestangen og se hvilke fisk der ville følge med op fra dybet.
Med den helt stille vandoverflade, var det nærmest som at kigge ned i et akvarie.

Lige inden jeg nåede helt hjem, kunne dette flotte syn nydes.
Stationen og fjeldene omkring oplyst i dagens sidste solstråler, spejlede sig i den blanke fjord.
I løbet af ugen fik fjeldene frisket toppene op med et nyt tyndt lag sne, og det ses tydeligt hvor solen ikke kan få bugt med kulden.
Men man siger jo også, der er koldt på toppen, ikke? ;)
Fotos :
HER