fredag, september 26, 2008

Kugnait´s top er det første sted der bliver ramt af solens stråler om morgenen.
Til at starte med er toppen helt rød, men hurtigt aftager farven og sneen får den farve som sne nu engang skal have ;)
Min arbejdsdag er gået i den nye tilbygning ved Officersklubben, der skal fungere som rygerum.
Flere der kiggede forbi var overraskede over kvaliteten, da man nærmest kun havde forventet et træskur! Istedet bliver det et rigtigt lunt og lækkert rum med flot panorama udsigt over fjorden. Mit bud er, det bliver meget hyggeligt indrettet og sikkert klubbens mest brugte ;) Nu må vi se!
Iøvrigt er det jo også her kommandoens officielle besøg og middage bliver holdt, så selvfølgelig skal der være ordentlige rygeforhold til gæsterne, der ofte er både ministre og kongelige.

Umiddelbart efter solen havde ramt Kugnait´s top, blev der trukket et tæt skydække over os, og i lang tid så det ud til vi skulle have regn.
Men igen var jeg heldig! Opklaring til fyraften og den obligatoriske aftentur kunne foregå i det mest fantastiske vejr. Det bliver nu rigtig hurtigt mørkt, så derfor bliver turene desværre også kortere og kortere, men lidt har bestemt også ret og når omgivelserne er som her, er det jo bare at suge til sig af sceneriet :)
Aftenturen kom til at gå langs vandet mod Laksepynten.
En enestående kysttur der veksler mellem små stenstrande og klippefremspring, hvor der skal småklatres lidt. Smukke farver : HER

De seneste dages frost har sat sine spor.
De flotte røde farver i fjeldet er for alvor ved at blive nedtonet, og den brunlige nuance er begyndt at blive fremtrædende flere steder, men netop på Laksepynten kan der stadig "ses rødt" ;)
Sneen på fjeldsiderne er nu krøbet op i en højde der svarer til årstiden. Afhængig af om siderne er syd- eller nordvendte, ligger snegrænsen ned til ca. 200 - 500 meters højde.

Det grundstødte isbjerg i Laksebunden går langsomt men sikkert sin undergang i møde.
Hver gang man kommer forbi, har det skiftet stilling i vandet i takt med afsmeltning, og efterhånden som små stykker is brækker af.
Særlig til aften var det tydeligt at se, hvor meget det havde tippet over, og nu nærmest minder om et skib der er ved at gå ned.
Sjovt at følge processen :)