mandag, september 29, 2008

For en gangs skyld bliver kameralinsen peget indenfor, i stedet for ud over de store landskaber.
Her viser jeg et par af mine vigtigste holdepunkter i arbejdsdagen :)
Et godt krus kaffe og et kig ud i landskabet er mine "rygepauser" i dagens løb :)
Mellem malerspande og værktøj er kaffebryggeriet stillet op, hvor der efter behov kan laves frisk kaffe :)
En god ting i stedet for at måtte nøjes med thermokaffe, der hurtig bliver kedelig.


Musik skal der også til!
Det er forskelligt fra gang til gang, når jeg kommer hertil, hvilken radio jeg får fingrene i ;)
På denne tur blev det altså til en clockradio, der heldigvis har en god modtager, mens lyden er knab så god, men det går da...........
Via parabolen kan vi modtage de to danske radiokanaler, P3 og P4, og lokalt sendes der den grønlandske KNR. Jeg veksler mellem P4 og KNR, mens P3 simpelthen er for træls, bortset fra lørdag, hvor "Mads og Monopolet" kører et par timer mellem 06 og 08 vores tid. Der lytter jeg med :)
Da jeg efterhånden ved hvornår KNR sender musik, hopper jeg derover, for der spiller de ofte en del af de grønlandske bands, og meget er ganske godt.