Billedet er taget fra det ny rygerum i Officersklubben.
Den blå bygning er det yderste hjørne af Grønlands Kommando´s administrations bygning, mens det røde hus bagved er bolig for GLK´s øverste chef. Til venstre herfor, ligger Flagbastionen, med bla. forskellige mindeplader på stenvarder, signalkanoner og selvfølgelig flagstangen.
I baggrunden står snedækkede Kugnait med sine over 1400 meters højde, og ligner næsten et rigtigt bjerg :)

Dette ekstemt fotogene fjeld er områdets absolute eyecacher :)
Det er nok Grønlands mest fotograferede fjeld, for næsten hver eneste dag året rundt, og under alle vejrforhold, ser man nogen der lige skal tage et billede. Det gælder især gæster, men også folk der har været her længe smutter lige ud med kameraet, når der er særlige flotte eller dramatiske forhold omkring fjeldet.
Mange har gennem tiden også været en tur på toppen og skrive sit navn i logbogen. Turen kan lige præcis gøres på en dag og kræver en tur med båd for at komme til fjeldets fod. Sidst i august eller først i september er der hvor turen gøres, da er toppen snefri.

Min arbejdsdag kører jeg nu mellem rygerummet og halvtolv huset.
Arbejdet i huset er mere omfattende end normalt, da alle kældergulvene er blevet fjernet og nye støbt med indlagt gulvvarme. Et lille badeværelse skal også laves i samme omgang.
Alt dette giver en del malearbejde, som jeg så kan muntre mig med ;)
Den sidste september dag har været helt utrolig flot.
I det hele taget har denne måneds vejr, været rigtig godt. Weekenderne har dog været mere tvivlsomme, men lidt ude har jeg da været.

Det er nærmest som om solen begynder at styrtdykke, når jeg får fri kl. 17.30 :(
Så skal man nå ud på en lille tur, skal det gå stærkt. Her til aften gik jeg op på en lille nærliggende top der kaldes "Patruljehøjen". Var tilbage kort før kl. 19, og her var det allerede ved at være tusmørkt.

For en gangs skyld bliver kameralinsen peget indenfor, i stedet for ud over de store landskaber.
Her viser jeg et par af mine vigtigste holdepunkter i arbejdsdagen :)
Et godt krus kaffe og et kig ud i landskabet er mine "rygepauser" i dagens løb :)
Mellem malerspande og værktøj er kaffebryggeriet stillet op, hvor der efter behov kan laves frisk kaffe :)
En god ting i stedet for at måtte nøjes med thermokaffe, der hurtig bliver kedelig.


Musik skal der også til!
Det er forskelligt fra gang til gang, når jeg kommer hertil, hvilken radio jeg får fingrene i ;)
På denne tur blev det altså til en clockradio, der heldigvis har en god modtager, mens lyden er knab så god, men det går da...........
Via parabolen kan vi modtage de to danske radiokanaler, P3 og P4, og lokalt sendes der den grønlandske KNR. Jeg veksler mellem P4 og KNR, mens P3 simpelthen er for træls, bortset fra lørdag, hvor "Mads og Monopolet" kører et par timer mellem 06 og 08 vores tid. Der lytter jeg med :)
Da jeg efterhånden ved hvornår KNR sender musik, hopper jeg derover, for der spiller de ofte en del af de grønlandske bands, og meget er ganske godt.

En vindstille dag med sol, sådan, on and off ;) Men godt vandre vejr.
Med to nye geocaches i den lille turtaske, var dagens første mål en tur langs Lakseelven, hvor jeg gennem tiden har tilbragt mange gode timer med fluestangen, eller blot med at gå turen langs med vandløbet for at se til de mange ørreder der trækker op i sommerens løb, for at gyde i efteråret.
For tiden opholder der sig mange moskusokser i den lille dal hvor elven løber. Når de går langs elven, kan de gøre turen temmelig besværlig, men heldigvis opholdt de sig oppe langs siderne i dag.
Cachen blev godt anbragt halvvejs oppe i dalen, langs elven.

Næste cache blev anbragt i 300 meters højde på et klippefremspring, med god udsigt over dalens føste del og Laksebunden, efter en stejl og varme fremkaldene opstigning ;).
Herefter blev det til en rundtur i højden, lige omkring snegrænsen, hvor også et service tjek på geocacherne "Den Gabende Sten" og "Bratten" blev klaret.
Til min store overraskelse har der allerede været en finder på cachen på Bratten i fredags. Jeg havde ellers først regnet aktivitet til næste sommer.

En lille polarræv havde holdt skarpt øje med mig gennem et stykke tid, men stak til sidst af da jeg kom for tæt på :)
De har ellers været meget talrige heromkring, men for nogle år siden blev bestanden ramt af rabies og blev næsten udryddet.
Jeg ved ikke om de er i fremgang, men deres skrigende gøen høres rundt om i fjeldet, og man ser også deres spor i sneen efter deres evige søgen efter føde.

Skyerne lukkede sig igen til aften, mens jeg gik nede ved fjorden og fik dette meget flotte kig ud på de snedækkede spidser af Arsuk Ø. Billede i bedre kvalitet : HER

I løbet af formiddagen lukkede det til og et kraftigt regnvejr har ligget over os hele dagen.
En lidt trist afslutning på arbejdsugen, men heldigt for vores firma, der stadig har en del udendørs opgaver, der skal afsluttes inden vinteren, og derfor heldigt at vejret holder sig til den pæne side i hverdagene.
Dagens blogindlæg er hentet nede på malerværkstedet.
I al den tid jeg har været her, har der hængt et håndskrevet digt og en side 9 pige ovenover på bagvæggen.
Digtet er dateret 10/5-1979, og er skrevet af Oscar. Der er ingen der har kunne fortælle hvem han var/er.
Men inden tapen løsner og digtet forsvinder helt, vil jeg citere det her.


Grønnedal 10/5 - 79.

Jeg drømmer mig tilbage til det kolde nord,
til de sneklædte bjerge og den dybe fjord.

Jeg drømmer om vinterstormens isnende gys,
og om vinternattens flammende lys.

Jeg drømmer om våren så brat den varsler,
som i søle og sjap igen en sommer barsler.

Jeg drømmer om sommeren med sin blide vind,
der bruner den så vinterblege kind.

Jeg drømmer om rypen, sneharen og ren,
om den skinnende laks i skjul bag elvens sten.

Jeg drømmer når engang jeg blot er et minde,
at min sjæl må lege tagfat med piterakens vinde.

Skrevet med stor tankekval
udi Grønnedal.

Oscar.

Kugnait´s top er det første sted der bliver ramt af solens stråler om morgenen.
Til at starte med er toppen helt rød, men hurtigt aftager farven og sneen får den farve som sne nu engang skal have ;)
Min arbejdsdag er gået i den nye tilbygning ved Officersklubben, der skal fungere som rygerum.
Flere der kiggede forbi var overraskede over kvaliteten, da man nærmest kun havde forventet et træskur! Istedet bliver det et rigtigt lunt og lækkert rum med flot panorama udsigt over fjorden. Mit bud er, det bliver meget hyggeligt indrettet og sikkert klubbens mest brugte ;) Nu må vi se!
Iøvrigt er det jo også her kommandoens officielle besøg og middage bliver holdt, så selvfølgelig skal der være ordentlige rygeforhold til gæsterne, der ofte er både ministre og kongelige.

Umiddelbart efter solen havde ramt Kugnait´s top, blev der trukket et tæt skydække over os, og i lang tid så det ud til vi skulle have regn.
Men igen var jeg heldig! Opklaring til fyraften og den obligatoriske aftentur kunne foregå i det mest fantastiske vejr. Det bliver nu rigtig hurtigt mørkt, så derfor bliver turene desværre også kortere og kortere, men lidt har bestemt også ret og når omgivelserne er som her, er det jo bare at suge til sig af sceneriet :)
Aftenturen kom til at gå langs vandet mod Laksepynten.
En enestående kysttur der veksler mellem små stenstrande og klippefremspring, hvor der skal småklatres lidt. Smukke farver : HER

De seneste dages frost har sat sine spor.
De flotte røde farver i fjeldet er for alvor ved at blive nedtonet, og den brunlige nuance er begyndt at blive fremtrædende flere steder, men netop på Laksepynten kan der stadig "ses rødt" ;)
Sneen på fjeldsiderne er nu krøbet op i en højde der svarer til årstiden. Afhængig af om siderne er syd- eller nordvendte, ligger snegrænsen ned til ca. 200 - 500 meters højde.

Det grundstødte isbjerg i Laksebunden går langsomt men sikkert sin undergang i møde.
Hver gang man kommer forbi, har det skiftet stilling i vandet i takt med afsmeltning, og efterhånden som små stykker is brækker af.
Særlig til aften var det tydeligt at se, hvor meget det havde tippet over, og nu nærmest minder om et skib der er ved at gå ned.
Sjovt at følge processen :)

Dagens helikopter er netop lettet.
Når de starter flyvningen laver de et dyk med snuden, for ligesom at tage tilløb til at nå de højere luftlag ;)
Forbindelserne til og fra Grønnedal har de sidste par år været meget usikre.
Air Greenland står for flyvningen hertil med helikopter, men især efter Paamiut, der ligger lidt nord for os, har fået landingsbane til fastvinget fly (Dash 7), har man ikke fundet økonomisk interesse i at betjene Grønnedal.
Jeg kender ikke den nærmere baggrund for forløbet i sagen, men for tiden er der forbindelse med denne lille helo, tirsdag og torsdag til Narsarssuaq, hvorfra der går fly til og fra Danmark om onsdagen.
Grønlands Kommando har stor personel udskiftning ca. en gang om måneden og her bliver der brugt inspektionsskibe og ofte også charteret S-61 helikopter til transporten.

Vi, der arbejder for Danstruct, bor i det røde hus.
Jeg har værelse bag det tredie vindue fra højre, og har et flot udsyn ud over fjorden og mod det flotte Kugnait.
Det er jeg vældig tilfreds med ;)
Bagved bygningerne får man et kig op mod Grønnedalen og det sneklædte fjeld, Jernhatten.
På billedet nedenfor har jeg lavet en fotoopstilling til ære for min cykelhandler, så han kan se at mtb´en er kommet til ære og værdighed i det grove landskab.
Til aften tog jeg en cykeltur til Ivittuut i det fine men frostkolde vejr, og brugte altså også tid på lidt fotoleg med cyklen ;) Fotos : HER

Arbejdsdagene skrider godt derudaf, selvom de er lange i forhold til det vi er vant til i DK.
En af mine opgaver for tiden, er det vi derhjemme vil kalde "flyttelejligheder".
Grønlands Kommando´s personel udskiftes løbende og også internt på området er der en del flytninger. Omfanget af istandsættelserne kan variere en del.
Rygelovgivningerne har også sat sine spor her. Ved alle offentlige bygninger er der ved at blive tilbygget rygerum, så man kan stå inde ryge i det barske vintervejr. Her er jeg også kommet med.

En blændene dag.
Også i dag gik en del af arbejdstiden nede i Søopmålingens store bådehal, der ligger helt nede i vandkanten.
Frostvejr og vindstille gav en helt glaspladeagtig overflade på fjorden. Dette syn kunne nydes, blot ved at kigge ud af vinduet :)
Jeg var bestemt ikke den eneste der nød morgenstemningen. Mens jeg tog en hurtig kaffepause i morgensolen, hoppede sneharerne omkring på skråningerne mod Flagbastionen og nippede til de rimfrostbelagte planter.
De opholder sig overalt på stationen, og er altid hyggelige at følge. Ofte er de flere sammen, hvor det ikke er ualmindeligt at se dem løbe legende efter hinanden.
I forsommeren har vi glæde af at følge de små unger, som mest af alt minder om små uldne vatkugler! Ekstremt søde, er de :)

Traditionen tro, blev der også gået en lille aftentur, med start omkring skiliften ved Grønnedalen.
Skilift er måske så meget sagt, for det er et stort eldrevet hjul med en stålvire påmonteret nogle greb, der vender et stykke op ad skråningen i et andet hjul. Sikkert ganske effektivt når eller hvis det virker! Jeg har endnu aldrig set det i brug :)
Liften er en af mange forskellige tiltag der gøres fra forsvarets side, for at øge kvaliteten på opholdet for det udsendte personel.

Landskabet er fyldt med kontraster. Se fotos : HER
Nedenfor ses det sneklædte fjeld Jernhatten inde i Grønnedalen, mens Rypefjeldets rødbrune fod skærer på tværs i forgrunden.
Jeg har altid kammeraet i nærheden, for hele tiden er der nye motiver at skyde. Efter det er blevet digitalt og resultatet kan ses med det samme og lægges på pc´en, er det at fotografere blevet en interesse der virkelig har bidt sig fast.
Det tekniske er nok ikke det mest interessante, men derimod evnen og øvelsen i at finde motivet er den sjove udfordring, synes jeg.

Dagen er gået med grunding af nyt træværk. Et arbejde som kræver meget plads.
Heldigvis kan vi stadig benytte os af den store hal, hvor søopmålingen opbevarer deres to fartøjer for vinteren, og hvor også flere af GLK`s småbåde kommer ind og stå, beskyttet for vind og vejr.
Dagen har budt på mørkt og trist vejr med en del regn. Skyerne har ligget lavt og overgangen mellem fjeldtoppe og skydækket har været meget diffust.
Regnen har skyllet en del af sneen væk, men oppe i højden bliver den tilsyneladende liggende. Typisk efterårsvejr!

En grå og regnfuld søndag.
Hele formiddagen er gået med småsysler og huslige pligter, såsom støvsugning af de ca. fire kvadratmeter fri gulvareal jeg har, samt afstøvning. Alt afbrudt af små kaffepauser ude i den fælles opholdsstue.
Men til middag trængte jeg nu alligevel til lidt frisk luft. Regntøjet og vandrestøvlerne blev monteret på mine lange lemmer og turen gik mod Laksebunden i regn og blæst.

Når vejret er dårligt, er der alligevel altid mulighed for en travetur ud til Laksebunden.
Turen er relativt let gået og gøres på under en time, da man kan følge en trampesti ud til hytten og samtidig er der ikke de store stigninger undervejs og man holder sig fri af de lavthængende skyer.
Det blev en god tur, og meget heldigt blev jeg kort tid efter afgang ramt af en lille opklaring, og fik først regn igen umiddlebart inden jeg var tilbage på stationen.
Jeg forlod hurtigt stien og gik langs vandet. Her kom jeg forbi isbjerget, der heldigvis stadig sidder fast i bunden og pynter på landskabet :) Fotos : HER
Inde i laksebunden ligger hytten, som nok er den mest benyttede til dag- og weekendture her omkring.

Det er også herinde Lakseelven har sit udløb. Her gik der utallige moskusokser. Nede ved vandet gik en stor flok på 18 stk, og flere og gik og gnaskede tang i sig. Jeg tror de får et salt tilskud på den måde.

Kort arbejdsdag og flot tur på fjeldet.
Jeg lagde ud med en servicetur til geocachen på Bratten. Den lå som den skulle under nogle sten, tæt ved senderhytten helt oppe på toppen, men alligevel havde en ræv haft fat i hjørnet af den klare pose, dog havde den ikke kunne trække cachen ud på grund af stenenes vægt.
Jeg har fundet et bedre gemmested og har opdateret koordinaterne.
Nu jeg var kommet i højden og vejret var godt kunne jeg tage over til "Den gabende sten" og få anbragt en ny geocache der.

Derfra gik det ned til en vandring langs bryggerens Elv, hvor den løber i den dybe kløft ved vandfaldet i Grønnedalen.
En ukendt plet for de fleste, der når sollyset rammer ned i slugten, giver en spændene tur langs elvens smalle og strømrige løb.
Flere steder i dalen færdes der moskusokser for tiden. Som regel er de ret fredelige og det er muligt at komme forbi dem uden at skulle gå for store omveje.
Billeder fra de sidste par dage : HER

Det har sneet i nat.
Alt var hvidt til morgen og nu ser fjeldene omkring os hele helt anderledes ud. Også selvom meget sne er smeltet i løbet af dagen.
Jeg tog på en hurtig fototur oppe i Grønnedalen efter arbejde. Moskusokser gik nedenfor Rypefjeldet, men mine forsøg på at finde en god fotovinkel lykkedes ikke. Samtidig begyndte en del skyer at dannes og tog en del af det gode sollys. Men en serie landsskabsbilleder kom da i hus :)
Grønnedal er altså et helt fantastisk sted :)

Dagens vejr har været en omskiftelig affære.
Til morgen var det nærmest sydost agtige forhold (sådan føltes det i hvertfald på cykel ;), med regn og blæst inde fra dalen.
Efter en kortere opklaring og rolig vind midt på dagen, vendte det hele og regn og blæst kom nu ude fra fjorden.
Den lille opklaring afslørede en pæn hvid top på Kugnait, mens resten af fjeldet forblev dækket af skyer.

I det hele taget har man en masse gode udsigter fra Halvtolv husene, der er godt forsynet med vinduer i alle retninger, undtagen mod Grønnedalen der ligger mod sydøst, for det er jo herfra alle de barske vinterstorme kommer.
Billedet ovenfor viser gyngestativet der er en del af en lille legeplads lidt udenfor bebyggelsen. Den ligger frit med en enestående udsigt til fjeld og fjord og bliver pænt benyttet af børnefamilierne og stedets pasningsordning. Naturen i sig selv er jo en stor legeplads, og det benyttede en lille gruppe unger sig af nede ved vandet i tidevandszonen. De var gået på opdagelse og var dybt optaget nede i tangen, der lå frit på grund af lavvande.

Jeg har nu fået frigivet syv geocaches her i omegnen, og har fået fornøjelsen af at være den første der har bragt denne aktivitet til Grønnedal.
Til aften nåede jeg en hurtig tur ud for at tilse to af dem. For det første skulle de "prøvekøres", dvs. checke nøjagtigheden i de opgivne koordinater,men også tilse at de ikke var blevet mugglet af ræve eller harer.
"Rævehulerne" var ok, mens "Eskimo gravene" var lidt off i positionen. Den bliver prøvet en ekstra gang inden koordinaterne måske skal rettes.
Der ligger en del arbejde i at vedligeholde caches ved jeg af erfaring fra mine aktiviter i DK, især hvis de bliver flittigt besøgt. Derfor skal gemmestederne ligge fornuftigt i forhold til at man kan overkomme at tilse dem af og til!
Det er nemlig langtfra alle findere, der giver sig tid til at genplacere cachen ordentligt efter at den er logget. Bliver den ikke det, er der meget stor chance for at den går tabt, og findere vil lede forgæves.

På vej hjem var der udsigt til endnu front med byger.

Arbejdsdagen er gået rigtig godt.
Det hjalp at komme ordenlig tid i seng og for mit vedkommende betyder det, at der helst skal bobles i seks timer :) Ikke kun tre eller fire, som det ellers har været de sidste nætter!
Vejret er virkelig min medspiller for tiden, og det er jo dejligt, når de lyse timer efterhånden er så få :)
Dagen har været præget af lette byger og mest overskyet. Men igen artede det sig til min fyraften kl. 17.30, for der blev det helt vindstille og strålende sol.
Den fine aften blev nydt et par kilometer fra stationen mod Ivittuut, ved udløbet af Løjtnantens Elv og langs klippekysten mod fjorden.
Fjordens blå farve og de mange røde og gule farver i fjeldet strålede om kap i den lave skarpe aftensol, og jeg kunne sidde og nyde stemningen en halvtimes tid, inden et nyt skydække trak ind over os.

Lige netop nu er farvespillet i naturen helt enestående. Det gør nok denne årstid den smukkeste af alle, efter manges mening. Fotos : HER
Snart bliver der skruet ned for farverne og den brune visne farve bliver dominerende, og snart (Faktisk allerede!) begynder sneen at dukke op. Først i højden, for efterhånden at krybe nedad i takt med det bliver koldere og koldere.
Nedenunder et lille kig ind på Halvtolv husene, set ude fra elven.
Når man til daglig færdes mellem husene, føles det som om de ligger tilfældigt placeret på grund af det ujævne og skrånende terræn, men her ser man tydeligt i hvor præcise lige linier de er bygget i forhold til hinanden!

Ligeså smukt som dagen sluttede i går, ligeså smukt begyndte den i dag :)
Meget ejendommeligt, blev dagens vejrudvikling en fuldstændig modsætning til forholdene i går. Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen, men ved femtiden begyndte der at dukke tegn på vejrskifte op ude bag Kugnait, nu til aften er det blevet helt gråt med småregn.
Det er nærmest som om vejret opfører sig efter mine behov, jeg havde nemlig besluttet mig for at få afviklet en del mails og andet "kontorarbejde", for derefter at komme nogenlunde tidligt i seng, da det er blevet lidt for sent de foregående dage.
Det har kunne mærkes i dag, hvor "batterierne" har været noget flade ;)
En af opgaverne bliver at lave beskrivelsen til geocachen jeg anbragte på toppen af "Bratten" i går aftes. (Billedet nedenunder).

På arbejdet har jeg netop afsluttet et Halvtolvhus, blot for at starte på et nyt :) Det jeg begyndte på i dag, er vist den tredie gang jeg skal igennem med malerullen!
Hele dagen har det været tåget og diset med finregn. Men helt utroligt, blev det grå gardin trukket til side inden for en halv time, og netop som jeg havde fri brød solen frem, og alle farverne blusede op i det stærke lys.

Jeg kom hurtigt hjem og fik skiftet over til vandrestøvler og så var det ellers bare om at komme i fjeldet :) Desværre meldte min vandremakker for dagen fra, så det blev til en solotur i stedet. Men det har jeg jo prøvet før ;)
Turen kom til at gå i højden, den 300 meter høje fjeldvæg "Bratten" lige bag stationen, blev målet. Jeg valgte at gå turen via Laksepynten både op og ned, da jeg synes det er den flotteste rute, med et kig mod Laksebunden og fjorden på samme tid.
I dag havde jeg en geocache med i rygsækken, som blev godt anbragt nær toppen og koordinaterne blev skrevet ned. Nu skal beskrivelsen laves og indsendes til godkendelse.

Hele vejen op fulgtes jeg med disse to sneharer, der er ret almindelige overalt i Grønnedal og omegn.
Det undrer mig egentlig, at de ikke som alle andre dyr skifter det hvide overtøj ud med noget mindre iøjenfaldene i sommerhalvåret, hvor der ikke er noget sne. Her er farverne overvejende grønne og brunlige og det gør dem synlige vidt omkring.
Dagens tur blev i det hele taget utrolig flot. Det skarpe lave aftenlys ramte de fugtige planter, og fik de mange farver, der er netop i disse dage til at blusse ekstra kraftigt op.
Når man bare skal have en hurtig tur på fjeldet, er turen op på "Bratten" rigtig god. Udsigten er altid lige overvældene :)
Absolut en af mine favorit aftenture :) :)
En lille omvej blev taget op langs Bryggerens Elv, mens aftenlyset rødmede over en helt stille fjord. Foto : HER

Mens jeg skriver dette er et regnvejr trukket ind over os og det giver tid til at få ordnet ting og sager på computeren.
Først på dagen var det dog stille og tørt og jeg benyttede lejligheden til at besøge gravstederne ved Laksepynten igen. Denne gang for at anbringe en geocache et sted i nærheden.
Også på turen i går, blev der udlagt fire geocaches i hver sin geografiske kompasretning omkring Langesø. Nu skal beskivelserne laves og indsendes til godkendelse af Geocaching.com´s danske reviewer, Lewu Nuva, inden de vil blive frigivet.

På vej hjem kom jeg forbi havnen netop som inspektionskutteren "Tulugaq" afgik fra Grønnedal.
Kutterne er snart historie, for allerede nu er den ene udskiftet med et nyt og større skib.
Stationen og kommunebebyggelsen samt Halvtolv er adskilt af Bryggerens Elv, hvorfra vi også får vores drikkevand. Elven har sit udspring oppe i Langesø bag Grønnedalen og byder på både store og små vandfald og stille partier. Nede ved udløbet til fjorden har den et kraftigt fald med små vandfald og meget strøm, og allerede her er der så mange forhindringer, at ørrederne ikke kommer meget længere end 100 meter op i elven.
Men på det korte stykke er der mulighed for at se de store fisk svømme rundt i de små dybe huller der er mellem de store sten og er man heldig ses de også forsøge sig med spring i de stærke strømme, for at prøve at længere komme op i elven.
Jeg sad et stykke tid og var klar med kammeraet, men ingen gjorde forsøget, og i stedet måtte jeg nøjes med "fange" dem i hullerne.