mandag, februar 05, 2007

På vej ud fra middagspausen "danser" Splid, Erling og Claus ballet gennem sneen for at komme tørskoet ud til bilen :-)
Natten til i dag havde stormen fået raset af og var nu blevet afløst af et solidt snevejr, som har stået på gennem hele dagen. Det gav nogle gode bunker sne, og det hele ligner mere det Grønland vi forventer at se om vinteren.
Arbejdsdagen gik med de små forberedende ting i lejligheden i 126. Der skulle fuges mellem træværk og vægge. På træværk og vinduer skulle der fuges og spartles huller.
Til aften blev det til en hyggelig visit hos Kim fra flåderadioen.
I morgen er det milflight dag med fire helikopter flyvninger planlagt. Med det vejr vi har for tiden, bliver det spændene at se om det går som planlagt.
Milflight er den ca. månedlige personeludskiftning, og vi hos Danstruct skal sende Claus og Morten hjem. God tur til jer!
Snebilleder : HER