tirsdag, februar 13, 2007

I øjeblikket er der en blanding af islag og frossen sne på vejene, og det er svært at gå normalt uden at være ved at slå en koldbøtte :-) Min cykel er desværre uanvendelig i disse tider, så jeg færdes rundt til fods eller bliver kørt.
I tankerne er jeg ved at indstille mig på foråret og sommeren i Danmark, for det er jo en dejlig tid vi går i møde! Når jeg kommer hjem i starten af marts, er forårsfiskeriet ved at begynde langs de danske kyster. Og med sommeren kommer der også mange dejlige dage med familien på ture rundt i landet og derhjemme i Skanderborg.
Og så er der jo lige det med at få aftalt noget arbejde. Der er et par muligheder der skal tages stilling til, og jeg vil nok få en afklaring på det spørgsmål indenfor de næste dage.