Snevejret trak væk her til formiddag, og gav en opklaring med masser af sol, men også bidende kold vind oppe i fjeldet. Der er forudsagt ned til -25 grader i løbet af natten!Det fine vejr skulle selvfølgelig udnyttes til en tur på ski. En rygsæk blev pakket med dunjakke, kort, førstehjælpspakke og nødradio.
Det var min tanke at tage op i fjeldet bag Grønnedalshytten. Turen gik fint op til hytten med et rimeligt skiføre, men vinden tog til da jeg kom op i højden. Kulden bed godt i kinderne og fingrene blev også koldere end jeg synes om. I hytten holdt jeg en kort pause og besluttede og køre en rundtur nede i dalen, i stedet for at tage højere op. Også her begyndte det at knibe med varmen i fingerspidserne til sidst og derfor gik turen hjemover.
Men det var dejligt at komme ud at blive luftet og nyde det flotte landskab :-)
Billeder : HER