fredag, juni 30, 2006

Som nyankommet skal man selvfølgelig også en tur nedenom "Dalshoppen".
Det er Grønnedals (meget mindre) svar på Magasin (eller noget der ligner ;) Her kan der købes forskellige brugsting, grej til fiskeri, tøj og sko, osv.; alt sammen til dejlige momsfrie priser, hvilket sætter prisen en del ned på de ellers dyre mærkevarer, der kan købes her. Udvalget er selvfølgelig begrænset, og det kan godt være en god idé at komme forbi lige efter der har været skib. Visse nye ting kan nemlig blive hurtigt udsolgt!
Ikke overraskende mødte jeg min malerkollega, Tommy, der elsker at vandre rundt i udstillingen og gerne køber ind af både stort og småt til familie og venner derhjemme :)