lørdag, juli 09, 2005

Velfærdstur :)
GLK havde arrangeret en heldagstur med lægebåden "Kugsak", med afgang klokken ti og forventet hjemkomst ved nittentiden.
Pigerne blev hjemme, mens William og jeg havde været heldige og få de sidste to pladser til turen.
Vejret var helt perfekt hele dagen, med sol og svage vinde.
Turen gik først ud til bygden Arsuk, hvor der blev mulighed for at gå tur en times tid. Derfra sejlede vi om i Ikka Fjorden og næsten helt ind i bunden. Det var planen at den lille jolle vi havde med på slæb, skulle bruges til at sejle det sidste stykke ind over de berømte Ikka Søjler, der kan ses, når der er vindstille og laveste vandstand. Det lykkedes dog ikke, da fjordvinden midt på dagen gjorde vandet for uroligt.
Herfra gik det mod sidste mål, der var isbræen helt inde i bunden af Arsuk Fjord. Den kom vi helt tæt på i den lille båd.
En superflot tur !!!!!
Turbilleder : HER