
De store ørreder der forsøger at trække op i elven, kommer heller ikke længere end midtvejs op, da strøm og stigning bliver mere end de kan klare.
Er der vand nok, ses de rundt omkring i de små stille kar der dannes mellem klipperne. Her kan de "puste" ud efter de store anstrengelser i den hidsigt strømmende elv.
Er man tålmodig, ses der jævnligt springende fisk. Jeg går ofte en tur forbi på den lille trampesti, der følger elven lidt oppe på skråningen, og glæder mig over den nemme adgang til en fin naturoplevelse i høj- og sensommeren :)
På aftenturen fik ungerne mulighed for at røre fiskene med de bare hænder :)
