Denne blog handler om mine oplevelser i Grønland. Arbejdspladsen var Grønlands Kommando, Kangilinnguit, Grønnedal, hvor jeg fra 2004 til 2011, har været ansat som maler i kortere og længere perioder ved et privatfirma, Danstruct, der servicerede GLK og kommuneqarfik Sermersooq med diverse håndværksmæssige opgaver.
torsdag, februar 10, 2005
Som en lille ekstra opgave er jeg sat til at male toilettet på tømrerværkstedet. Det trængte sandt at sige også, for det var efterhånden blevet møgbeskidt med sorte fingre på væggene og snavs overalt. William kom forbi, efter han havde fået fri fra skole. Han sad på arbejdsbordet og læste lektier indtil jeg også fik fri.