En af de mere specielle opgaver den sommer blev udvendig maling af det "Det Norske Lysthus".
Det ligger på en lille klippeknold i den nedlagte mineby Ivigtut. mens jeg gik og malede på det lille hus, kunne jeg følge opstarten på det som senere skulle blive et sten og mine museum.
Helt alene i spøgelsesbyen var jeg nemlig ikke, for lige nedenfor lå en bygning som kommunen havde valgt at få sat i stand og forberedt som museum.
Bygningen var i dårlig stand og vi var nok mange der så til projektet med en del skepsis, da en flok unge frivillige fra "Mellemfolkeligt Samvirke", gik i gang med at rydde ud i de kaotiske rum og sled med skabejern og sandpapir på det udvendige træværk!
Denne blog handler om mine oplevelser i Grønland. Arbejdspladsen var Grønlands Kommando, Kangilinnguit, Grønnedal, hvor jeg fra 2004 til 2011, har været ansat som maler i kortere og længere perioder ved et privatfirma, Danstruct, der servicerede GLK og kommuneqarfik Sermersooq med diverse håndværksmæssige opgaver.
onsdag, august 04, 2004
Jeg havde glædet mig meget til at gå på opdagelse i fjeldet omkring Grønnedal.
Jeg blev bestemt ikke skuffet. Det blev helt klart det sted i Grønland, hvor jeg har boet/arbejdet, der bød på størst variation indenfor det som kunne nås på en dagsvandring.
Stationens beliggenhed ved fjorden og fjeldene lige bagved, gav mange turmuligheder, alt efter vejrforhold, tid og lyst; også til hverdag, hvor det ellers kan knibe med tiden. Men takket være naturens nærhed, begyndte en tur altid i det øjeblik man gik ud af døren.

Abonner på:
Opslag (Atom)